Din garanti for, at vi lever op til de love og direktiver, som håndhæver de meget strenge miljøkrav, der stilles til ophuggervirksomheder, er kravet om, at vi skal være ISO 14001 certificerede. At vi er certificerede betyder nemlig, at vi er registrerede hos Miljøstyrelsen, som har godkendt os til at behandle skrotbiler.
Biler er et af de største årsager til miljømæssig forurening. Når en bil har tjent sin pligt, er det derfor meget vigtigt, at den bliver afskaffet på den miljørigtige måde. Når du afleverer en skrotbil til os, håndterer vi bilens væsker (benzin, olie m.v.) og andre miljøfarlige komponenter (batterier, sprængladninger i airbags o.s.v.) efter nærmere regler. Ud over et renere miljø for vore efterkommere, er der en kontant belønning i form af en udbetalt ‘præmie’ til dig også, når du sørger for korrekt aflevering af bilen.
Inden en reservedel udtages til genbrug, gennemgår den omhyggelige kontroller, som skal sikre, at delen kan genmonteres i en anden bil. Den kontrolleres såvel for funktion (mekanisk eller elektrisk) som for slitage, rust eller andre skader. Nogle af disse tests sker inden den tidligere bil adskilles, andre sker bedst efter at delen er demonteret, og hver gang er det autoophuggerens mange-årige erfaring i kombination med specifikke tekniske krav, som afgør om delen kan godkendes, eller om den går til f.eks. omsmeltning og genbrug som nyt metal.